Nu er vi helt fremme ved skuret.Det er ikke låst.

Mit hjerte hopper helt op i halsen. Anton ser på mig.

Han er hvid som kridt."S-skal vi?" mumler han. Han peger på døren.

Jeg prøver at nikke.

Anton tager i døren. Den åbner sig. Jeg kan næsten ikke trække vejret.

Så sker det ...